Egenfrekvens

Egenfrekvens

Når SkanDek elementer anvendes til etagedæk, kan det være nødvendigt, at betragte elementernes egenfrekvens.

I “Sikkerhed og last i henhold til EN 1990 og EN 1991”, som er gjort gældende pr. 1 januar 2009, er der i det nationale Anneks for Danmark kommet et punkt omkring egenfrekvens i anvendelsesgrænsetilstanden (SLS).

Egenfrekvens er ofte kendt, når vi snakker om rytmisk personlast ved eksempeltvis tribuner, fitnesscentre mv. I det nationale Anneks skal man ligeledes sikre sig, at boliger og kontorlokaler opfylder en høj egenfrekvens.

Dynamiske laster fra personer kan få elementerne til at svinge/vibrere. Jo større egenfrekvens dækket har, jo sværere vil det være at sætte i svingninger. Hvis elementerne bliver sat i svingninger kan det virke ubehageligt for de personer, der færdes på etagedækket. Kravet til egenfrekvensen bør således afhænge af, hvilken funktion lokalerne skal anvendes til. Hvis egenfrekvensen er større end 8 Hz vil der normalt ikke være nogen svingningsproblemer. Hvis man som bygherre ønsker en egenfrekvens på over 8 Hz, vil dette ofte have stor konsekvens på økonomien, pga en kraftig forøgelse af bærebjælker i elementerne. Man bør derfor overveje hvilken konsekvens det har for bygherren, hvis man slækker kravet fra 8 Hz til f.eks 5 Hz

De faktorer, der har størst indflydelse på elementernes egensvingninger er spændevidden og egenlasten. Jo større lasten er og jo længere elementerne bliver, jo mindre vil elementernes egenfrekvens blive.

Beregn Etagedæk